

"Zoneterapi er meget effektfuldt til behandling af f.eks. kolik, ondt i maven, søvnproblemer mm."
Familieklinik.dk
Zoneterapi til børn
Man kan behandle børn i alle aldre, allerede fra de er få uger gamle. Børn er meget modtagelige for behandlingerne, effekten er tydelig efter ganske få gange.
Ved zoneterapibehandling af børn er forælderen med. Forælderen sidder med barnet og der skabes en hyggelig og afslappet atmosfære, evt. med højtlæsning, legetøj og lidt spiseligt.
Zoneterapi er meget effektfuldt til kolik og andre fordøjelsesproblemer, som regel skal der 4-5 behandlinger til med en uges interval. Også godt ved forstoppelse, et par behandlinger er typisk nok.
Ved gentagne mellemørebetændelser gives behandlingerne med en uges mellemrum i starten indtil tilstanden er bedret og så med nogle ugers mellemrum til vædsken også er væk.
Børn med problemer i luftvejene har stor glæde af at få zoneterapi. Hoste, lungebetændelse, halsbetændelse, forkølelse og astma behandles effektivt og forebygges med regelmæssige behandlinger.
Zoneterapi er super effektivt til at forebygge gentagne infektioner og mange sygedage. Immunforsvaret styrkes og barnet kommer igennem efterår og vinter i god form.
Har du spørgsmål til dette, evt om virkningen på andre sygdomme eller symptomer, er du meget velkommen til at skrive eller ringe og få en snak med Mette.